Størrelsesguide til BH'er
BH størrelsesguide
Er du i tvivl om, hvilken størrelse du skal vælge? Eller om Basic Treasure har en BH, som kan omfavne dit bryst? Så brug vores BH størrelsesguide. Denne guide hjælper dig godt på vej, hvis du er i tvivl om, hvilken BH størrelse du er og hvad du skal vælge.
Hos Basic Treasure bruger vi ikke 85A, B80 og C75, men vi har omregnet BH størrelserne til S (small), M (medium), L (large), XL (extra large) og XXL (extra extra large). Nogle af vores BH typer omfavner to størrelser – S/M og L/XL, men også her kan du finde vejledning, hvis du er i tvivl. Vi synes selv, at vi har gjort vores størrelsesguide til BH’er nem og overskuelig, men er du i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning.
BH størrelsesskema som guide
Vores BH størrelsesskema er lavet med de mindste størrelser til venstre og de største til højre. Vores mix-størrelser / dobbelt-størrelser kommer herefter.
Vores BH størrelsesberegner beder dig måle rundt om den bredeste del af dit bryst. Kast et målebånd over dine skuldrer og træk det ned, så du kan føre det under dine arme og hele vejen rundt om din krop – ryg og bryst. Aflæs dit centimetermål, find dit mål i vores størrelsesskema og se, hvilken størrelse vi anbefaler til netop dig.
S | M | L | XL | S/M | L/XL |
81-86 | 87-92 | 93-98 | 99-104 | 81-92 | 93-104 |
BH størrelser
BH størrelser varierer fra mærke til mærke og selvom man skulle mene, at der burde findes en universel BH størrelsesguide, så er det ikke tilfældet. Nogle mærker fokuserer på små bryster andre på den fyldige barm. Vi har valgt at bruge en størrelsesskala, som man kender den fra andre beklædningsdele, hvor S er størrelse 36, M er størrelse 38, L er 40 og XL er 42. Du kan sagtens være størrelse L / 42 i bukser, mens du i BH størrelse skal bruge en S / 36 eller omvendt. Kroppe og bryster er heldigvis forskellige, men find din rigtige BH størrelse ved hjælp af vores guide.